Krop og sundhed

BMI – en nem indikator for din vægt

bmi body mass index det er et problem med overvaegt i den vestlige verden 300x300En ofte brugt metode for at vurdere din vægt er BMI (Body Mass Index). BMI siger noget om forholdet mellem din vægt og din højde. Metoden er ikke universel sandhed, da din kropstype kan have en vis indflydelse. Se vores BMI beregner for flere detaljer.

Hvis du for eksempel er meget muskuløs, meget spinkel eller meget kraftig i din knoglebygning er metoden ikke fuldstændig retvisende. Men som en let anvendelig rettesnor er metoden anvendelig. Husk derfor altid, at du ikke skal gå helt i panik, hvis dit BMI-tal ikke er, som du helt regnede med, det kan jo være, at der er en god grund til, at dit BMI er, som det er.

Du beregner dit BMI som :

BMI = vægt / (højde x højde)
Vægt måles i kg og højden i meter

Kategori BMI
Undervægtig Under 18,5
Normalvægtig 18,5-24,9
Overvægtig 25,0-29,9
Fedme 30,0-34,9
Ekstrem fedme 40 og derover

Hvis du fx er 1,75 m, kan du veje 76 kg og stadig være normalvægtig.

Hvad med fashion-industrien og BMI?

De smukke og slanke modeller, som vi ser i blade og på catwalken er ikke normalvægtige. En standard model i dag er 1,75 m og vejer 52 kg. Det svarer til et BMI på 17. Det betyder, at alle de modeller, som kvinder – og især unge kvinder, stræber efter at ligne er undervægtige. Faktisk betydeligt undervægtige. Måske skulle vi overveje, om det er en god idé, at vores opfattelse af ”slank” er det samme som stærkt undervægtig?

Modellerne har ikke altid været så magre. I 60’erne var en model typisk 1,70 m og vejer 59 kg. Det svarede til et BMI på 20,4, som altså klassificeres som normalvægtig.

De sunde modeller veg til fordel for den 42 kg-tynde Twiggy i løbet af 60’erne. Hun blev det første ikon for det, der i 90’erne blev kendt som ”heroin chic”. I 80’erne så modellerne dog igen sundere ud med en mere normal vægt, men så i 90’erne var den ultra tynde model tilbage med det sygeligt tynde look, som vi også kender i dag.

I fx Spanien har man prøvet at lovgive om, at modeller ikke må have et BMI på under 18. Med et argument om, at BMI er for upræcis, har det ikke vundet indpas i Danmark, hvor ultra tynde modeller stadig er det, som danske kvinder måler sig mod. Fra designerne siges det, at de ultra tynde modeller er bedst/lettest at designe til. Igen skal man måske overveje, om det er et rimeligt argument? Skal kvinder ligne tynde drenge i stedet for normale sunde kvinder, fordi designerne forstrækker dette?

BMI og sundhed

Det er værd at bemærke, at BMI alene ikke siger hele sandheden om din sundhed. Det er klart mere sundt, at veje lidt for meget og så til gengæld dyrke en masse motion end at have et lavt BMI og dyrke ingen motion.

Så når du skal vurdere din sundhed, så skal du sammenholde din vægt med din motionsmængde – og ikke kun tænke på dit BMI. Hvis du er på jagt efter at vide, om du virkelig er over- eller undervægtig, skal du måle din fedtprocent, men det er dog lidt mere besværligt end at regne sin BMI, men det er stadig hurtigt overstået at måle sin fedtprocent. Alt man har brug for er et målebånd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *