Træning

Bænkpres

De fleste kender øvelsen, der gør underværker for brystmusklen – nemlig bænkpres.

Bænkpres er en af de øvelser som de fleste elsker at lave. Og bliver man spurgt, hvor stærk man er, så refererer folk oftest til netop bænkpresøvelsen. Derfor er det også ekstra attraktivt at være god til denne øvelse. Både fordi, at den tryller for din overkrop samtidig med, at det nok er den mest udbredte øvelse nede i træningscenteret. Den sikrer vej til et stærkt og sundt starter helt sikkert med bænkpres. Det er den alt overskyggende øvelse og med god grund. Den træner primært den store brystmuskel, skulderen og triceps (den trehovede armstrækker).

Bænkpres kræver også teknik

Jovist, bænkpres er da en relativ simpel øvelse. Det er dog et kæmpe problem, at langt de fleste undervurderer vigtigheden af korrekt teknik i bænkpres. Og det er en fejl! Med en ringe teknik øger du nemlig risikoen for at pådrage dig en ubehagelig skulderskade. Ting som fx. at have benene oppe på bænken imens øvelsen udføres er bandlyst. Desuden er der faktisk kæmpe fordele for selve løftet ved at holde fødderne på gulvet, så det skal altid gøres. For at minimere skadespotentialet ved bænkpres kan det også være en god idé at træne sin rotator cuff, hvordan man træner den vil jeg komme ind på i en senere artikel.

modelfoto af muskulaturen under et baenkpres med vaegtstang 1024x1024

En kort vejledning til øvelsen

Placér dig stabilt på bænken. Fødderne godt plantet i jorden. Og skulderbladende skubbet mod hinanden. Skyd brystet frem, så du ikke ligger helt “fladt” på bænken. Dit greb skal være en anelse bredere end skulderbredde for at ramme brystmuskulaturen bedst muligt.

Herefter skal du kontrolleret sænke stangen ned til dit højeste punkt på brystet. Det vil som oftest være lige omkring din brystvorte. Mange laver den fejl, at de nærmest smadrer stangen ned i brystet for at få en trampolin effekt. Det er ikke måden at gøre det på!

I den sidste del af øvelsen er det nu, at prøven for alvor skal bestås. Nu skal stangen nemlig op igen. Og her skal du have noget eksplosivitet og dynamik i gang. I modsætning til sænkningen skal løftet her gå hurtigt, men dog stadig kontrolleret.

Hvis du har mod på at gå lidt mere i dybden med teknikken, så kig videoen igennem. Der er mange gode tips at hente!

Video med korrekt udførsel af bænkpres

Bænkpres dig til styrke, masse og sundhed

Bænkpres er en af de store basisøvelser, der involverer og aktiverer mange muskler og led. Det gør, at øvelsen er med til at gøre din overkrops samspil bedre. Derudover kan bænkpres også bidrage meget til din funktionelle styrke i og med, at den rammer mange forskellige muskler, så dine muskler bliver bedre til at arbejde sammen, hvilket også vil gavne dig i hverdagen.

Men fortvivl ej hvis du blot er på jagt efter større brystmuskler. Bænkpres er nemlig en glimrende øvelse til at forøge muskelmassen i brystet. Det kræver bare lidt flere gentagelser end, hvis du blot vil være stærkere, hvor det kan være bedre at lave færre men tungere gentagelser.

Har du nogle spørgsmål eller kommentare vedrørende bænkpres, er du velkommen til at skyde løs nedenunder i kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *