Træning

Squat – vejen til stærke ben

Ligesom dødløft er ryggens kongeøvelse nummer et, så må squat siges at være vejen til stærke og sunde ben. Det gode ved squat er, at det en af de store øvelser – sammen med dødløft – som aktiverer en stor del af kroppens muskler. Det gør, at din krop får en større forståelse af at arbejde sammen som helhed. Hvis man foreksempel ser på en Biceps Curl, så er det en isoleret øvelse, der “kun” forbedrer en muskel. Squat rammer en enorm del af kroppen. Og hvis du blot løfter noget engang i mellem, vil du hurtigt kunne mærke en forskel i nemheden, hvis du er begyndt at træne squat.

squat mand med vaegtstang paa ryggen viser et korrekt squat 1024x683

Myterne om squat

Squat er en af øvelser, der desværre er forbundet med en masse myter, men dem vil vi – heldigvis for dig – hjælpe dig til at glemme alt om. Grunden til, at myterne er opstået er fordi, at der er nogle fjolser, der bare har kastet sig ud i tung squat uden at have styr på teknikken bag squat og så blevet skadet. Og det er en skam! For squat gør underværker for dig, din muskulatur og dine ben.

En af de udbredte myter om squat er, at det ødelægger ens knæ og giver ondt i knæene. Sålænge, at du har en god teknik, er der ingen øgede skadesrisiko forbundet med squat i forhold til andre motionsformer. Tværtimod vil det med den rette teknik og rette vægt styrke dine knæ og ledbånd.

Den næste er, at squat angiveligt skulle være dårligt for ryggen. Ja, hvis din teknik er elendig, så er det en potentiel rygdræber, men du sørger selvfølgelig for at lære den korrekte teknik inden, at du går i gang, ikke? Og så er den myte aflivet.

Den sidste myte er en myte, der især giver problemer hos kvinderne. Den myte lyder på, at man får en stor røv af at squatte. Men rolig nu. Squat rammer primært dine lår. Bevares din numse bliver da også aktiveret. Men din numse er jo sjovt nok en muskel ligesom alle andre. Og derfor vokser den altså heller ikke hurtigere end andre muskler, så det er egentlig kun en myte, der er opstået blandt de mest hysteriske udøvere.

Video med korrekt udførsel af squat

Squat for muskelmasse, styrke eller sundheden

Squat er jo en af de skønne øvelser, der kan forbedre alle tre ting. Dog vil jeg dog påpege, at der kan være fordele i at lave front squat i stedet for konventionel squat, hvis du udelukkende træner for muskelmasse. Det skyldes, at front squat mere primært går i forlårene, hvor konventionel squat er mere overall. Personligt hælder jeg mest til konventionel squat, da det kan trænes en del tungere, men samtidig også virker mere funktionelt. Squat giver dig et godt samspil mellem lår og ryg. Og er med til at give dig en stærk core, der ikke lider af for eksempel rygskavanker hele tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *