Træning

Dødløft – vejen til en stærk ryg

Dødløft er vejen til en stærk ryg.

Du kommer ikke uden om det. Vil du have en stærk ryg og undgå rygskavanker, så er dødløft vejen frem. Og nej glem alt det pjat om, at dødløft er farligt, og det eneste man får ud af det, er skader. Det passer simpelthen ikke! Bevares udføres øvelsen forkert er der et kæmpe skadespotentiale, men udføres øvelsen korrekt er det også din rygøvelse nummer 1.

kvinde er klar til at loefte en vaegtstand til enten doedloeft eller clean 1024x682

Dødløft er en meget undervurderet øvelse. Og bare rolig den er slet ikke så kompliceret som mange tror. Derudover skal du også huske på, at dødløft ikke kun træner ryggen, men i høj grad også tager godt fat i ballerne og lårene. Så det er bestemt en af de bedste og største allround øvelser.

Du ved måske allerede, at der er et hav af forskellige dødløft varianter, men vi vil kun beskæftige os med den konventionelle. Det skyldes, at konventionel dødløft rammer og aktiverer ryggen langt bedre end de andre varianter. Derudover er den også lige til at gå til.

kvinde viser hvordan man laver et doedloeft med en kettlebell 1024x856

Udførslen af dødløft

Som tidligere nævnt er udførslen af dødløft altafgørende. Forkert teknik og du vil med stor sandsynlighed blive skadet eller få ondt i ryggen. Dette er ikke for at skræmme dig væk. Det handler bare om at understrege vigtigheden af, at du ikke bare kaster dig ud i dødløft uden at have nogen som helst viden om, hvad du laver. Jeg vil lige kort gennemgå den korrekte udførsel af dødløft. Herefter vil jeg råde dig til at kigge videoen grundigt igennem. Den finder du lidt længere nede på siden.

Udførelse: Hold dine føder placeret ved omtrent skulderbredde/hoftebredde. Stangen skal være på cirka midten af din fod. Hold dine hænder ved siden af dine knæ. Altså ikke imellem, men lige til hver sin side fra knæet. Hold din ryg helt strakt. Ingen krumning. Når du løfter skal stangen være så tæt inde til benene uden at røre. Lad desuden være med at gå få langt ned i benene. Det giver dig et unaturligt løft. Husk også, at stangen skal lægge død ved hver gentagelse – deraf navnet ”dødløft”.

Video med korrekt udførsel af dødløft

Dødløft for muskelmasse, styrke eller sundheden

Ja, dødløft er faktisk en af de øvelser, der kan klare alle tre ting. Hvis vi starter med at kigge på sundhedsaspektet i det, så vil dødløft hjælpe dig til at få en bedre holdning i dagligdagen. Den vil gøre dit samspil mellem ben og ryg bedre, så du i langt højere grad vil have nemt ved at løfte ting i din hverdag. Og derved undgår du også trælse ting som hold i ryggen.

Vil du udelukkende træne dødløft for at få muskelmasse, så vil jeg anbefale dig tage omkring 8-10 gentagelser á 3-4 sæt. Personligt træner jeg tung dødløft á 5×5 sæt. Det er lidt mere styrke orienteret. Men tro mig, det gør også noget for din muskelmasse.

Jeg træner altid dødløft i starten af mit trænings pas. Det gør jeg fordi, at det er en af de største øvelser, man kan lave. Og derfor vil jeg gerne have så meget energi som overhovedet muligt til at kunne lave den. Jeg sørger dog altid for at lave squat, inden jeg laver dødløft. Af den simple grund, at jeg simpelthen synes, at jeg bliver for træt i ryggen til at udføre squat korrekt, hvis jeg starter med dødløft.

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til dødløft, så gør endelig brug af kommentarfeltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *